SE BILLEDER:

Tænketank - rapport

Rapport i forbindelse med orlov

Ole Læborg har tre måneder i efteråret 2007 haft orlov fra viceforstanderjobbet. Han har i den periode arbejdet med at samle de erfaringer og den teori, der har ligget til grund for den pædagogiske udvikling, som Hørby Efterskole har gennemgået de seneste år. Af dette arbejde er der gennem en rapport kommet et bud på en mulig efterskolepædagogik. Rapporten kan ses her på siden. Ole fortæller her: 

Det har været spændende at kunne få mulighed for, at få samlet nogle af de mange tanker og ideer der er opstået undervejs gennem mange år i efterskolen.  Tanker og ideer der er opstået og udsprunget af et frugtbart og berigende samarbejde med gode og dygtige kolleger, der alle brænder for den særegne skoleform efterskolen repræsenterer. 

Rapporten skal læses som et kvalitativt bud på efterskolens muligheder, og den skal forhåbentlig også kunne fungere som et oplæg for debat om skoleudvikling i efterskolen. 

Hent rapporten her:  Tænketank - rapport

Jeg vil gerne modtage kommentarer, ideer m.v. om rapportens indhold.
Henvendelse kan ske på følgende mail adresse: ole@hoerbyefterskole.dk 

Her følger lidt om, hvad man kan risikere at støde på ved læsning af rapporten:  
Rapporten tager sit udgangspunkt i etablering af en tænketank i efterskolen. 
Et organ der etableres ved hjælp af tidligere elever fra den pågældende skole. Tænketanken kan opfattes som et ad hoc udvalg bestående af 6 – 8 personer/tidligere elever med forskellige erhvervs- og uddannelsesmæssige baggrunde. Medlemmerne kan skifte fra opgave til opgave men er sammensat af den enkelte skoles ansatte og ud fra kriterier, man finder betydningsfulde ved den pågældende skoles kultur.

Tænketanken skal ikke have afgørende kompetencer, men skal kunne fungere som et kvalitativt og innovativt sparringsorgan. 

Den mulige synergieffekt der forestilles at kunne opstå mellem et sådan forum af tidligere elever og deres ønsker for ”deres gamle efterskoles” fremtid, kombineret med en pågående skoleudvikling fra skolens til enhver tid ansatte personale, skal opfattes som unik mulighed for udviklingskompetencer samt en ny og anderledes organiseret måde at forholde sig til og forny den enkelte skoles kultur, for på denne måde at kunne hjælpe til med at holde traditionen/efterskolen på omgangshøjde med kravet om fornyelse. 

At skabe en bæredygtig forbindelse mellem tradition og fornyelse. For at kunne gøre dette, må man som skole og forening overveje sin kultur og sin praksis eller identitet, om man vil.

Derfor er rapportens tyngde bygget op omkring nogle praktiske erfaringer med skoleudvikling i efterskolen og denne udviklings nøje sammenhæng med teoretisk viden og bevidste afsæt heri. Der udfoldes argumenter for efterskolens uundværlige kvaliteter for unges udvikling og identitetsdannelse samt efterskolens betydning i et pluralistisk uddannelseslandskab af både psykologisk og pædagogisk karakter set i den sociologiske kontekst efterskolen arbejder. Dette bliver konkretiseret i afsnit, der henvender sig til både ledere og lærere samt nye ansatte i efterskolekulturen. Dette kan også ses som et debatoplæg til et forsømt område i den pædagogiske diskussion: eksisterer der en egentlig efterskolepædagogik og i givet fald hvorledes kan en sådan kendetegnes? I den afsluttende del udfoldes der en række konkrete beskrivelser for skoleudvikling i efterskolen og hvorledes en specifik efterskolepædagogik søges afdækket og fortolket.

Rapporten må ikke opfattes som et forsøg på at ensrette, men et forsøg på at rette opmærksomheden mod værdifulde områder, der kan kendetegne, berettige og udvikle efterskolen.