Oktober Nyhedsbrev - 2011
Det var så den første del af skoleåret.I den kommende uge - uge 41 - er der efterårsemneuge på Hørby Ungdomsskole. Herefter holder eleverne en uges efterårsferie, og derfor er emneugen i ugen forinden en slags afslutning på de første ni uger af skoleåret, hvor eleverne har flyttet sig fra at være meget nye og ukendte over for hinanden, til nu at have fået godt tag i nye venskaber, ligesom det efterskoleliv, der er rammen de næste otte er ved at være på plads.
Temaet for efterårsemneugen er derfor meget passende 'Flyt dig', og eleverne bliver i ugen løb udfordret med forskellige aktiviteter, hvor det hele tiden handler om at flytte sine egne grænser. Således er der både aktiviteter, som er fysisk krævende, og aktiviteter, der kræver samarbejde og taktik.
Ugen indles mandag den 10. oktober med en Triathlon, hvor de fysiske grænser presses, og hvor de mest modige af eleverne har mulighed for at afprøve sig selv med en kvart eller en halv Ironman. | |

| Hørby Ungdomsskole styrker faget Floorball.Nordøstvendsyssel er hjemsted for ikke mindre end fire floorballklubber, hvorfor det har været naturligt for Hørby Ungdomsskole at optage idrætsgrenen som et af tilbuddene på skolens idrætslinie.
I de første år var floorball et af de mindre fag på idrætslinien, men i indeværende skoleår har faget ikke mindre end 65 drenge og piger, der tre timer om ugen prøver kræfter med spillet.
Hørby Ungdomsskole har til dette skoleår investeret i rigtige floorballbander, så de rigtige rammer er sat om spillet, ligesom der også kommer mere fart over kampene, og eleverne kan arbejde med teknikkerne, hvor man bruger bander for at få flow i spillet.
Om forskellen mellem at spille med og uden bander, siger Dennis Svendsen, der underviser i Floorball på Hørby Ungdomsskole: "Man kan sammenligne det lidt med at spille en fodboldkamp på en mark helt uden nogen form for markering af en bane, man kan sagtens spille, men det bliver aldrig helt perfekt.
Mange af Hørby-eleverne kender spillet fra en af klubber og spiller på et højt, men flere har også gennem årene startet en interesse for floorball under et ophold på Hørby Ungdomsskole og har efterfølgende været at finde i floorballklubbernes ungdomsafdelinger. Idrætsgrenen tiltrækker stadig flest drenge, men også mange piger har fattet interesse for det populære spil, og der er løbende henvendelser fra piger, der gerne vil være med.
En skoledag på Hørby Ungdomsskole er bygget sådan op, at lektionerne veksler mellem bogligt aktiviteter og aktiviteter af mere fysisk karakter. På den måde er floorball og de øvrige idrætsfag med til at give brændstof til hjernen, når det er andengradsligninger og ikke afleveringsteknikker på boldbanen, der er på programmet.
|

NM i fodbold.Også de mere traditionelle idrætsgrene har deres plads i Idrætslinien på Hørby Ungdomsskole, og derfor var skolen den sidste fredag i september vært for de nordjyske mesterskaber i fodbold for efterskolehold.
Fodboldstævnet for de nordjyske efterskole har Hørby Ungdomsskole været vært for siden 1991, og det har i sin 20 årige historie udviklet sig fra at være et lille stævne til nu at tiltrække så mange hold, at man har måttet dele stævnet i en ’øst’ og en ’vest’ udgave. Hørby Ungdomsskole er fortsat vært for skolerne i den østlige del af den nordjyske efterskoleregion, mens skoler med en beliggenhed længere mod vest samles på Skyum Idrætsefterskole ved Snedsted i Thy.
Hos pigerne var det holdet fra Himmerlandscentrets Idrætsefterskole, der fik guld i A-rækken, mens pigerne fra Halvorsminde snuppede de fine medaljer i B-rækken. For drengenes vedkommende gik der også guldmedaljer til Himmerlandscentrets Idrætsefterskole, der vandt B-rækken, mens drengene fra Aabybro Ungdomsskole fik guldet i A-rækken.
| |

| Mange besøgende på Efterskolernes Dag.Omkring 300 mennesker lagde på Efterskolernes Dag vejen forbi Hørby Ungdomsskole, hvor hele det nuværende elevhold sammen med personalet bød indenfor til rundvisninger og en snak om efterskolelivet. Rundt i skolens faglokaler og hal var der aktiviteter dagen igennem, så gæsterne kunne få et indtryk af, hvordan en dag på Hørby tager sig ud for de elever, der bruger skolens faciliteter og muligheder som en aktiv ramme om deres liv som efterskoleelever.
Som noget nyt bliver der i indeværende skoleår yderligere et arrangement for eventuelt kommende elever og deres forældre. Det sker onsdag den 11. januar, hvor også Hørby Ungdomsskole er med, når der afholdes åbent hus / informationsaften forud for, at beslutningen om, hvad næste skoleår skal bruges til træffes.
I forbindelse med de kommende skoleår har vi i efterskoleverdenen med glæde noteret os sætning i det netop lancerede regeringsgrundlag, hvor det hedder: "Regeringen vil endvidere sikre, at det for alle familier er økonomisk overkommeligt, at deres børn kommer på efterskole".
Dette er yderligere blevet underbygget af den nye Børne- og Ungeminister Christine Antorini (S), der i radioavisen forleden talte for vigtigheden af, at tilbuddet om et år på efterskole er et reelt alternativ for alle, der ønsker det. Der er med dette derfor lagt op til, at de forringelser af forældrestøtten, der blev lagt op til med vedtagelse af Finansloven for 2011 for en stor del forsvinder, så prisen for et efterskoleophold bliver realistisk. Det er en vigtig melding! |

Med venlig hilsen HØRBY UNGDOMSSKOLE
Mogens Vestergård Pedersen Forstander 
|